Så gælder det Santander Cuppens 1/8-finale mod Ikast Håndbold

Spillere, trænerstab, frivillige – alle fans. Hold nu op, vi glæder os til at tage hul på sæsonen igen. Og selv om Kvindeligaen først går i gang om små 2 uger – så er der tophåndbold allerede på fredag, når vi får besøg af ambitiøse Ikast Håndbold i Santander Cuppens 1/8-finale.

Der venter os et fysisk stærkt hold med mange stærke individuelle profiler – hvoraf flere har været med til OL. Alene bagkæden med Ingvild Bakkerud, Mareta Jerabkova og Stine Skogrand vidner om, at det er et klassehold, vi skal op imod.

Vi glæder os til at byde midtjyderne op til dans. Og – ikke mindst – vise vores nye Aarhus Håndbold- trup frem på hjemmebanen i Djurslands Bank Arena.

– Det bliver spændende at se, hvor Ikast står efter et OL, hvor flere spillere har været afsted, og så har de ovenikøbet to nye trænere på sidelinjen, som har haft kort tid sammen med hele truppen, siger Aarhus Håndbold-træner, Jeppe Vestergaard.

Vi står et fint sted, og jeg synes, at vi hele tiden formår at flytte spillet i den rigtige retning.

Han er ikke i tvivl om, hvad der skal til, hvis vi skal gå succesfuldt ud af fredagens 1/8-finale:

– Det bliver afgørende, at vi formår at matche Ikast på løbeduellen. Så for det første skal vi lykkes med selv at producere mål i vores egen kontrafase, og dernæst er vi nød til at være effektive i angrebet og være skarpe i returløbet, så Ikast ikke får for let ved at løbe kontra i mod os, siger Jeppe Vestergaard, som også udpeger et par af de nøglepositioner, der kan komme til at spille en afgørende rolle:

– For det første skal vores stærke målvogterduo være klar til at levere på et højt niveau, derudover bliver det også vigtigt at vores unge fløje er klar til at tage udfordringen op og turde at tage ansvar mod to stærke svenske målvogtere fra Ikast.

Efter snart to måneders intensive forberedelser, er det altid spændende at se, hvor en ny trup står. En ting er træningskampe. Men vi kan nu glæde os over, at cheftræner, Jeppe Vestergaard, er dejligt optimistisk:

Vi står et fint sted, og jeg synes, at vi hele tiden formår at flytte spillet i den rigtige retning. De to seneste træningskampe har vi spillet på et fint niveau i mange minutter af kampen. Nu starter sæsonen, og nu handler det om, at vi nærmer os at kunne levere 60 gode minutter.

Desværre er truppen ikke kommet igennem sæsonforberedelserne uden skader, og der er fortsat spillere, som er i gang med genoptræningsforløb: Mathilde Orkild og Anne Berggren er begge ude med korsbåndsskader og Sophia Snogdal er i gang med et genoptræningsforløb med sit knæ. Og så er Emma Mogensen, der blev mor i juli, fortsat på barsel.

Er du også klar til at skyde sæsonen i gang – ja, så er det bare med at lægge kursen mod Djursland Bank Arena på fredag. Kampstart: 18.30! Og husk: I pokalopgør kan alting ske.

Fakta – Aarhus Håndbolds målvogterduo:

Sabine Englert, 42                              

Barndomsklub: Tuspo Obernburg     

Har tidligere spillet i:  TGS Walldorf, TV Mainzlar, Bayer Leverkusen, Hypo, Ikast

 

Elin Jona Thorsteinsdottir, 27

Barndomsklub: Grotta

Har tidligere spillet i: Haukar, Vendsyssel Håndbold, Ringkøbing Håndbold, EH Aalborg

Vær først til at få nyheder om Aarhus Håndbold

Sign up til vores nyhedsbrev.

Vi vil gerne sende dig netop dét, du brænder for. Set et eller flere kryds nedenfor.
Hovedpartnere