Aarhus Håndbold U19 er klar til sæson 24/25

Repræsentanter fra byens håndboldklubber var i går (24. juni) samlet for at kigge ind i den kommende sæson for U19-årgangene i Aarhus. En sæson, der kommer til at byde på en række nye tiltag.

 

Gennem mange år har alle de klubber, der vil, siddet med i styregrupperne omkring Aarhus’ bedste U19-hold på både pige- og drengesiden. Den konstruktion fortsætter – men med etableringen af Aarhus Håndbold Fonden (Fonden for Aarhus støtter Håndbolden) får det store frivillige arbejde nu fonden i ryggen. Det betyder, at tilbuddet til de fire U19-hold i den kommende sæson får et markant løft.

 

Der var da også en udelt opbakning til at byens bedste U19-pige og -drengehold skal være en del af Aarhus Håndbold-fællesskabet fra den kommende sæson.

 

Aarhus Håndbold U19 – både piger og drenge – kommer med støtte fra fonden til at spille i Aarhus’ nye fælles brune håndboldtrøje fra CRAFT. Og derudover får spillerne en omfattende tøj- og materialepakke, fri adgang til styrketræning, og forberedelserne til både en træningslejr og sociale arrangementer på tværs af pige- og drengetruppen i fuld gang.

 

Ole Buchholt Jensen (pigerne) og Martin Hjortshøj (drengene) har det sportslige ansvar for Aarhus’ bedste U19-hold.

 

Som et væsentligt punkt på mødet i går var også klubbernes indbyrdes aftaler om at sikre gode tilbud til de mange U19-spillere, der spiller ude på klubbernes lokale hold. Samarbejdet på tværs af byen sikrer bredden og fastholdelsen af håndboldspillere i overgangen fra ungdom til senior.

 

Aldrig alene. Altid Aarhus.

Vær først til at få nyheder om Aarhus Håndbold

Sign up til vores nyhedsbrev.

Vi vil gerne sende dig netop dét, du brænder for. Set et eller flere kryds nedenfor.
Hovedpartnere