Flot sejr i flot kulisse

Med en overbevisende 5målssejr, 28-23, fik vores herrer fuldt udbytte af anstrengelserne i søndagens kamp mod KIF Kolding.

Sejren blev grundlagt i en særdeles velspillet 1. halvleg, hvor angrebsspillet nåede nye højder, suppleret med et centerforsvar, som havde rigtig godt fat i Koldings fysisk stærke bagkæde. Læg så dertil, at Kristoffer Laursen i målet leverede 60 minutter på den øverste hylde. Klasse. Bare klasse.

I angrebet spillede bagkæden med stor variation og højt tempo. Med flotte indviduelle præstationer og – ikke mindst – kollektive aftaler der sad lige i skabet.

Kun en 7-10 minutter i 2. halvleg, hvor det kneb med træfsikkerheden skabte en overgang lidt uro på de velbesøgte tilskuerpladser. Men med et skift til 7 mod 6 spil – og flere klasseredninger fra Laursen – blev momentum igen vendt.

Sejren kunne reelt være blevet endnu større. Men. 5 mål i plus over liganedrykkerne fra Kolding. Det er mere end godkendt.

Cirka 1250 tilskuere så med og blev forkælet med håndbold på – ja, liganiveau. Vi takker for den store opbakning, og for en formidabel stemning.

Nu gælder det Give på udebane på søndag. Kampen kan som altid følges på JFM Play.

Højbjergklinikken er Aarhus Håndbold’s nye sundhedspartner og samtidig matchpartner til årets første dobbeltstævne. > Læs mere om Højbjergklinikken her

Vær først til at få nyheder om Aarhus Håndbold

Sign up til vores nyhedsbrev.

Vi vil gerne sende dig netop dét, du brænder for. Set et eller flere kryds nedenfor.
Hovedpartnere