Hård sæsonpremiere bød på nederlag

Det blev alt andet, end det både spillere, stab og tilskuere havde håbet på, da vores 1. div. kvinder havde sæsonpremiere på hjemmebanen i Djurslands Bank Arena.

Nederlaget på 22-27 til Gudme HK var i sig selv svært at sluge. Men at vi tilmed efter blot få minutters spil kunne skrive endnu en profil på listen over skadede spillere, gjorde premieren endnu mere smertefuld.

Agnete Brendholdt måtte udgå med en knæskade. Og en scanning vil her i ugen vil vise, hvor stor skadens omfang er. Vi ønsker Agnete god bedring og alt det bedste.

Trænerteamet måtte se et hold, som fik indledt kampen meget nervøst og som haltede bagefter hele første halvleg. Pausestillingen 10-11 gav dog en smule tro på, at premierenerverne var væk.

Desværre blev 2. halvleg præget af mange tekniske fejl, og gæsterne kunne det store besvær få 2 point med hjem til sydøstfyn.

Line Rusten på venstre fløj viste med 5 scoringer sine kvaliteter som målscorer og blev fortjent udråbt til kampens spiller.

Torsdag i næste uge venter Roskilde på udebane. Vi glæder os til at komme i kamp igen, og vi vil i den kommende uge arbejde benhårdt på at forbedre elementerne i vores spil.

Tak til et meget veloplagt hjemmepublikum for at bakke de brune bier op hele vejen.

Højbjergklinikken er Aarhus Håndbold’s nye sundhedspartner og samtidig matchpartner til årets første dobbeltstævne. > Læs mere om Højbjergklinikken her

Vær først til at få nyheder om Aarhus Håndbold

Sign up til vores nyhedsbrev.

Vi vil gerne sende dig netop dét, du brænder for. Set et eller flere kryds nedenfor.
Hovedpartnere