Fredag skal ligakvinderne i kamp igen, efter en landsholdspause der gav et tiltrængt pusterum. Ugen op til landsholdspausen var en af dem, der hurtigt skal i glemmebogen (inkl. to svage indsatser, hvor truppen var hårdt ramt af sygdom).
Men nu er hele truppen klar. Og et kig ind i træningshallen viser god energi og tro på, at holdet kan finde tilbage til det spil, der i februar gav flere flotte point.
Det er den rytme og timing, vi gerne vil forsøge at finde tilbage til. Og de seneste træninger viser, at vi er på rette vej.
Jeppe Vestergaard
Efterårets kamp mod København endte i en målrig affære, hvor det særligt var Københavns dygtige stregspiller, Tabea Schmidt, der gav problemer.
Skal vi kunne udfordre København fredag aften, handler det igen om, at vi skal have styr på Tabea på stregen samt Helene Kindberg, der har spillet en utrolig flot sæson på højre back. Derudover skal vi igen forsøge at udnytte de chancer, vi spiller os til. Særligt i den seneste kamp mod Aalborg var det stor udfordring.
Jeppe Vestergaard
Skyd weekenden godt i gang med tophåndbold i Djurlands Bank Arena.
Kampen fløjtes i gang kl. 18.30, og du kan købe billetter lige her: