Ligakvinderne holder EM-pause

Længe så det ud til, at der kunne komme point på kontoen, da ligakvinderne spillede sidste kamp inden EM-pausen mod København Cheftræner Jeppe Vestergaard evaluerede indsatsen i fredags:

Vi går med æren i behold fra København, hvilket uden tvivl er vigtigt for fornemmelsen på holdet i den pause der kommer nu. Vi leverede en rigtig flot indsats og presser i store dele af kampen København rigtig meget. Dog bliver det særligt Københavns 7-6 spil. der i anden halvleg gør det svært. Men jeg synes, vi får spillet noget rigtig flot angrebsspil i hele kampen, lige som jeg rigtig gerne vil rose Sarah Kirkeløkke og Katrine Jakobsen i midterforsvaret der særligt i første halvleg virkelig tager kampen op mod måske ligaens bedste stregspiller Tabea Schmidt.

Nu venter halvanden måneds kamppause. Og Jeppe ser frem til at bruge tiden i træningshallen på at lægge nye lag på alle dele af spillet

Vi har et stort stykke arbejde foran os nu. Vi skal huske, at vi har været mange nye spillere og to nye trænere. Men der er ingen tvivl om, at vi gerne ville have haft nogle flere point på denne side af jul. Nu kommer der en god pause, som gerne skal give os mulighed for at stå endnu skarpere efter jul, hvor der blot i den første måned venter hele 7 kampe.

Nu ser vi frem mod 2. halvsæson, der begynder lige efter nytår. Arkivfoto: Foto Trine

Første kampe efter pausen spilles hjemme, torsdag den 2. januar kl. 19.00

Vær først til at få nyheder om Aarhus Håndbold

Sign up til vores nyhedsbrev.

Vi vil gerne sende dig netop dét, du brænder for. Set et eller flere kryds nedenfor.
Hovedpartnere