Sæsonens første ’rigtige’ kamp venter på fredag

Midt i sæsonoptakten til 1. division skal vores kvinder fredag en tur til Arena Randers, hvor Randers HK venter i næste runde af pokalturneringen.

De seneste træningskampe mod ligaholdene fra Bjerringbro og EH Aalborg har vores trup vist rigtig gode takter. Der bliver spillet med høj fart og stor fysik. Samtidig begynder de mange aftaler at finde på plads.

Vores modstander på fredag rykkede i sidste sæson ud af 1. division. Men med spillere som Rikke Thorngaard i bagkæden og Mie Guldager på stregen er der tale om yderst kompetent modstander med flere store profiler.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.30 i Arena Randers – så mød op og giv vores kvinder opbakning i årets første kamp.

Efter opgøret i Randers fortsætter kvinderne til Bjerringbro, hvor de i weekenden ligger i træningslejr.

Vær først til at få nyheder om Aarhus Håndbold

Sign up til vores nyhedsbrev.

Vi vil gerne sende dig netop dét, du brænder for. Set et eller flere kryds nedenfor.
Hovedpartnere