Med to gode perioder i starten af begge halvlege, var kampen mod Roskilde reelt afgjort – men truppen ser også indad. Der var flere dårlige perioder og lidt flere fejl end der plejer at være. Cheftræner Mads Hjortshøj ser nu frem mod udebaneopgøret mod Faaborg:
Fredag går turen til Faaborg, hvor vi igen skal kunne tage kontrol over kampen og sikre os to point. Det bliver en svær kamp på en svær udebane, så alle mand skal være klar til kamp i 60 minutter, hvis det skal lykkes.
Mads Hjortshøj
Peter Krogh leverede endnu en gang en flot kamp i defensiven og gav Roskilde dårlige betingelser for at lave chancer. Lad os bare få mere af det, når turen går til Sydfyn fredag .
Mod FØH kommer vores defensiv nemlig til at stå overfor en dygtig stregspiller (Kasper Christensen har fra stregen lavet 52 mål i 10 kampe og derudover trukket en stor del af de straffekast, som Faaborg har tilkæmpet sig. Derudover vil vores drenge møde nogle bagspillere, der er fintestærke og hurtige på fødderne. Mads Hjortshøj siger:
Faaborg ligger på rækkens sidsteplads med to point. Men det skal vi ikke lade os snyde af. Det er et hold, som efter oprykningen sidste år, kæmper for point. De har i de seneste to kampe tabt til hhv. Rækker Mølle og HC Midtjylland men i kampe, hvor de har været foran ved pausen.
Mads Hjortshøj
Kampen i Faaborg fløjtes i gang kl. 19.00 fredag. Og husk, at den kan ses på JFM Play.
.