Trods nederlaget til Ikast Håndbold på 25-32 (14-12) er det med en god følelse, nu ser frem til de kommende kampe.
Der var flere aspiranter til kampens spiller og det var ikke et nemt valg, som dagens kampsponsor, Middelfart Sparekasse, stod over for. Afdelingsdirektør Lars Reimer endte dog med at vælge Aarhus Håndbolds Sarah Vest Kirkeløkke, spillede en stærk kamp i både forsvar og på stregen, og for Ikast faldt valget på Stine Skogrand.
1000 tak til Middelfart Sparekasse for kampsponsoratet.
Assistentræner Mathias Broløs sagde efter kampen:
Det var overordnet set et flot aftryk vi får sat på kampen. Angrebsspillet var med kvalitet og kontrolleret i forhold til at få skabt de rigtige chancer. Vi var godt indstillet i vores defensiv, og stod i store perioder imod det tryk, som Ikast kom med i det meste af kampen, hvilket er en stærk præstation.
Mathias Broløs
Mange spillere – foruden Sarah Vest Kirkeløkke – aspirerede til titlen som kampens spiller. Hun blev assisteret flot af hele bagkæden, som på skift udgjorde en trussel for Ikast’ forsvar gennem det meste af kampen. Elin i målet leverede flere store redninger, og derfor kunne hjemmeholdet også fortjent og lidt overraskende gå til pause foran 14-12.
Også 2. halvleg begyndte godt, og tremåls føringen holder til omkring det 40. minut. Emily Sando kommer på mål for Ikast, og en dårlig periode på 8-9 minutter, med mange brændte chancer, gør at Aarhus mister momentum.
Ligeså stille skruer Ikast helt op på den store klinge i kynisme og tempo, og samtidig mister vi effektiviteten foran mål, og laver også i samme periode nogle unødvendige fejl i forsvaret. Vi mærker nok, at ressourcerne til kampen var en smule presset, og derfor måske også naturligt nok, at luften går lidt af ballonen, selvom vi faktisk føler, at vi godt kunne have presset Ikast endnu mere, og måske endda have lavet en overraskelse.
Mathias Broløs
Næste kamp for ligakvinderne er udekampen mod Bjerringbro, 17. februar.