Tillykke til HØJ Elite, som vandt duellen om den direkte oprykning til herreligaen.
Nu gælder det oprykningsspillet. Og første slag, der skal vindes, er play off-kampene mod Skive fH. I et ’bedst af tre’-spil afgøres det, hvilket hold, der skal spille mod taberen af ligaens nedrykningspulje om en plads i Herreligaen 2025-26.
Vi glæder os helt vildt til de kommende uger.
Med andenpladsen i 1. division har vi sikret os retten til at spille på hjemmebane i den første og eventuelt tredje kamp mod Skive.
Første kamp spilles 2. påskedag kl. 19.00 i Skæringhallen, hvor vores herrer endnu ikke har tabt i denne sæson.
Alle billetter er allerede disponeret – men vi vil på torsdag melde ud, hvordan eventuelle overskydende billetter bliver sat til salg. Så hold øje med vores hjemmeside og sociale medier i påsken.